Hvad kan enneagrammet egentlig bruges til i hverdagen?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvad kan enneagrammet bruges til, når du allerede har fundet ud af, hvilket tal du er? Kort sagt: til at forstå, hvorfor du og andre reagerer, som I gør, når hverdagen presser, og til at ændre mønstre, du ellers gentager på autopilot. Det gælder i skænderiet om opvasken, i spiralen af udsatte beslutninger og i samtalen med teenageren, der pludselig lukker af. Enneagrammet er mindre et svar på, hvem du er, og mere et sprog til at stille bedre spørgsmål til dig selv og de mennesker, du holder af.

Når du kender dit tal: hvad kan enneagrammet bruges til i praksis?

Enneagrammet er et system med ni personlighedstyper, der er tegnet ind i en cirkel og forbundet af linjer. Hver type har en kernemotivation: noget, man dybest set higer efter eller frygter at miste. Typerne har også karakteristiske styrker og faldgruber, og de ændrer adfærd, når de er trygge, og når de er under pres. Hver type har desuden en eller to nabotyper, som kaldes vinger, og som farver udtrykket.

En gratis onlinetest kan give en indikation, men den siger sjældent noget om, hvordan du bruger indsigten bagefter. Hvis du vil arbejde med systemet på et dybere niveau, kan du læse mere og finde strukturerede kurser på enneagram.dk. Her kombineres teori, selvrefleksion og dialog, så typerne ikke bliver til stempler, men til noget, du kan handle på.

Brugen i hverdagen falder groft sagt i tre dele:

• Selvindsigt: at opdage hvad der egentlig driver dine reaktioner, især dem du fortryder.
• Forståelse af andre: at se, at en handling, der irriterer dig, ofte kommer fra en helt anden motivation end den, du antager.
• Vanebrud: at fange dit mønster tidligere og vælge en anden reaktion.

Hvordan adskiller enneagrammet sig fra andre personlighedstests?

De fleste populære tests beskriver, hvad du gør: om du er udadvendt eller indadvendt, struktureret eller spontan, opgavefokuseret eller relationsorienteret. Enneagrammet spørger i stedet hvorfor. To mennesker kan se ens ud udefra, for eksempel to personer, der altid arbejder sent, men have vidt forskellige grunde. Den ene gør det, fordi fejl føles uacceptable. Den anden gør det, fordi anerkendelse betyder alt. Den tredje gør det, fordi det er svært at sige nej og skuffe nogen.

Det har to praktiske konsekvenser. For det første kan indsigten pege på, hvad du skal ændre, ikke blot hvad du kan tillade dig at undskylde med. “Sådan er jeg bare” bliver til “sådan beskytter jeg mig selv”. For det andet er typerne ikke låst til en bestemt adfærd. Du kan fungere forskelligt på arbejde og hjemme og stadig have den samme kernemotivation.

Enneagrammet er et refleksionsværktøj og ikke et videnskabeligt diagnoseværktøj. Det kan ikke sige noget om psykisk sygdom, og det bør ikke bruges til at sætte etiketter på andre. Værdien ligger i den nysgerrighed, det vækker, ikke i, at typen er “rigtig” på en målbar måde.

Hvordan reagerer de ni typer forskelligt under pres?

Det er især under stress, at forskellene bliver tydelige. Her er nogle typiske tendenser, som du kan bruge som udgangspunkt for refleksion og ikke som facit:

• Type 1 (Perfektionisten): bliver kritisk og irritabel, både over for sig selv og andre, og har svært ved at slippe kontrollen over detaljer.
• Type 2 (Hjælperen): giver og giver, indtil de føler sig overset, og så kommer frustrationen ud som bebrejdelse.
• Type 3 (Præstationsmennesket): speeder op, skærer følelser fra og går i handlingstilstand for at undgå at føle sig utilstrækkelig.
• Type 4 (Den følsomme): trækker sig ind i stemninger og føler sig misforstået eller anderledes end alle andre.
• Type 5 (Iagttageren): lukker af, for at spare på energien, og har brug for tid alene til at samle tankerne.
• Type 6 (Loyalisten): bliver bekymret og skeptisk, ser risici overalt og søger bekræftelse hos andre.
• Type 7 (Entusiasten): flygter fremad ind i nye planer og undgår ubehagelige følelser med positivitet.
• Type 8 (Udfordreren): tager styringen, bliver konfronterende og viser sjældent sårbarhed.
• Type 9 (Fredsskaberen): bliver passiv, udskyder og siger ja for at undgå konflikt, mens vreden ulmer indeni.

Når du ser dit eget mønster beskrevet, opdager du ofte, at stresssignalerne kommer tidligere, end du troede. Det kan være irritationen, der stiger, trangen til at trække stikkontakten eller impulsen til at sige ja til endnu en opgave. Når du kender signalet, kan du gribe ind, før det udvikler sig.

Kan enneagrammet hjælpe i konflikter og nære relationer?

Med partneren

Mange gentagne skænderier handler ikke om indholdet, men om to forskellige behov, der støder sammen. Én har brug for at tale tingene igennem med det samme, den anden for at trække sig og tænke først. Hvis du ved, at din partners tilbagetrækning ikke er afvisning, men en måde at sortere indtryk på, kan du give plads uden at tage det personligt. Omvendt kan du sige højt, hvad du selv har brug for, i stedet for at forvente, at den anden gætter det.

Med børnene

Børn har også temperament og motivation, selv om de ikke er færdigudviklede. Et barn, der reagerer med trods, når det bliver rettet, kan føle sig kritiseret eller have brug for selvbestemmelse. Et andet barn, der ender i tårer, kan have brug for at føle sig set. Som forælder kan du bruge enneagrammet til at stille dig selv spørgsmålet: “Hvad har dette barn brug for lige nu?” Det gælder også dig selv: Hvilken type forælder bliver du, når du er presset?

Med kolleger og familie generelt

Selv uden teamfokus er det nyttigt at kunne formulere sig til forskellige mennesker. Nogle har brug for direkte, korte beskeder. Andre har brug for først at høre, at de er værdsat, før de kan lytte til kritik. Når du tilpasser formen og ikke indholdet, bliver du lettere at høre.

Hvordan bruger du enneagrammet mod beslutningstræthed og stressmønstre?

Beslutningstræthed rammer alle typer, men på forskellige måder. Den perfektionistiske type kan have svært ved at vælge, fordi ingen mulighed føles fejlfri. Den loyale type kan gå i ring i tanker om, hvad der kan gå galt. Den entusiastiske type holder alle døre åbne for at undgå at forpligte sig, og fredsskaberen lader andre vælge for at undgå uro. Når du genkender, hvad der blokerer dig, kan du vælge en målrettet strategi:

1. Navngiv mønstret: “Nu leder jeg efter den perfekte løsning” er lettere at stoppe end en diffus følelse af at sidde fast.
2. Sæt en ramme: et tidspunkt, en begrænset liste af muligheder eller en “god nok”-grænse.
3. Spørg efter motivet: “Hvad er jeg bange for at miste ved at vælge forkert?”
4. Gør noget lille: et enkelt skridt, der bryder mønstret, hvad end det er at sige fra, bede om hjælp eller tage en pause.

Vaneændring sker sjældent med ét stort løfte. Det sker, når du opdager det samme mønster tre gange på en uge og begynder at reagere anderledes midt i situationen. Det kan være småt, som at tælle til ti, før du svarer, eller at spørge din partner, hvad vedkommende har brug for, før du giver gode råd.

Hvis du oplever, at mønstrene er dybe, eller at stress, angst eller nedtrykthed fylder meget, er enneagrammet ikke nok i sig selv. Her kan det være en god idé at tale med en fagperson. Læs evt. om, hvordan du vælger mellem online eller fysisk psykologhjælp, og kontakt din egen læge, hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte.

Hvor kan du arbejde struktureret med enneagrammet?

Mange nøjes med en test og en artikel og får dermed kun et øjebliksbillede. Det giver sjældent varig forandring. Et kursus giver dig mulighed for at høre typerne beskrevet af en underviser, spejle dig i andre deltageres erfaringer og afprøve indsigten i øvelser. Det er særligt nyttigt, hvis du er i tvivl om din type, fordi samtalerne ofte afslører, at motivationen ikke passer helt til den første type, du fandt.

Et to-dages introduktionskursus, som det kendes fra enneagrammets danske kursusudbydere, dækker typisk de ni typer og deres vinger, kernemotivation, styrker og faldgruber samt hvordan typerne agerer under tryghed og stress. Du lærer et fælles sprog for forskelle i adfærd og kommunikation, og du kan begynde at bruge det med det samme. Kurset kræver ingen forkundskaber. Det kan være en fordel at medbringe konkrete situationer fra dit eget liv, fordi indsigten sætter sig dybere, når den knyttes til noget, du genkender.

Når du vælger, så spørg dig selv:

• Vil jeg have et fundament eller en specifik anvendelse som konflikthåndtering eller kommunikation?
• Får jeg tid til både teori, refleksion og dialog?
• Er der materialer, jeg kan vende tilbage til bagefter?

Enneagrammet er altså mere end endnu en personlighedstest, fordi det ikke stopper ved en kategori. Det giver dig et sprog for dine egne reaktioner og for forskellene mellem mennesker, og det kan føre til små, konkrete ændringer i den måde, du taler, beslutter og reagerer på. Det er der, værdien opstår: i de mange små situationer, hvor du pludselig vælger anderledes end vanligt.