Annonce – sponsoreret indhold.
De mest pålidelige tegn på at hesten fryser er en kold ørebase, rysten, spændte muskler og en pels, der står ud, mens hesten står sammenkrøbet med halen presset ind mod kroppen. Ingen af tegnene er entydige alene. En hest kan sagtens fryse uden at ryste, og den kan se frossen ud i en pels, der bare er tyk og fluffy. Derfor nytter det ikke at gå efter en fast temperaturgrænse. Du skal i stedet lære at mærke og aflæse netop din hest, og det er en form for opmærksomhedstræning, som også gør dig mere nærværende over for din egen krop.
Sådan genkender du tegn på at hesten fryser
Mennesker aflæser kulde ved at se på hinanden: rystende skuldre, røde kinder, hænder i lommerne. Hesten giver færre tydelige signaler. Vinterpelsen skjuler kroppen, og heste er en byttedyrsart, der er tilbøjelig til at skjule ubehag. Rysten er desuden et relativt sent tegn, fordi hesten først forsøger at holde varmen på andre måder. Pelsen ser derfor ofte ens ud, uanset om hesten har det godt eller er ved at miste varme.
Det er de her tegn, du skal lede efter:
- Kold ørebase: Ørerne kan være kolde i spidsen, selv hos en hest med det fint. Mærk i stedet helt nede ved roden af øret. Er den kold, mister hesten sandsynligvis varme.
- Rysten: Små trækninger i skulder, flanke eller lår. Rysten betyder, at hesten bruger muskelarbejde til at producere varme.
- Spændte muskler: Hesten står stiv i ryg og hals, bevæger sig kort og afmålt eller virker ukarakteristisk anspændt.
- Rejst pels: Hesten løfter pelsen for at skabe et tykkere luftlag. Det er en normal og effektiv reaktion, men hvis pelsen er rejst, mens hesten også står med bøjet ryg og klemt hale, er den et advarselstegn.
- Adfærdsændringer: Hesten søger konstant ly, står med ryggen mod vinden, lader være med at æde eller virker sløv og tilbagetrukket.
Mærk også efter på kroppen. Læg hånden ind under pelsen ved manken, bag skulderbladet og på brystet. Er huden varm, har hesten det som regel fint. Er den kølig, og hesten samtidig virker utilpas, er det tid til at handle.
Hvornår er et dækken faktisk nødvendigt?
En rask, voksen hest med fuld vinterpels, god huld og adgang til læ og grovfoder klarer ofte tør kulde bedre, end mange ejere tror. Heste producerer varme, når de æder grovfoder, så adgang til hø eller wrap er en af de vigtigste kilder til indre varme. Det er ofte kombinationen af kulde, vind og våde, der gør forskellen, ikke selve graderne.
Et dækken er især relevant til:
- Klippede heste, der har mistet en del af deres naturlige isolering.
- Ældre heste og føl og unge heste, der har sværere ved at regulere kropstemperaturen.
- Tynde eller syge heste, som har færre reserver at tage af.
- Heste uden adgang til læ, især når regn og vind kommer sammen.
- Heste, der er vant til staldliv og ikke har opbygget en tyk pels.
Her gør det en stor forskel at have det rigtige hesteudstyr til vinter. Dækkener i forskellige vægte gør det muligt at justere beskyttelsen efter vejret frem for at gætte. Et vandtæt regndækken som Kentucky Hurricane passer til våde dage, mens et fleecedækken kan bruges til at holde varmen efter arbejde. Klokker og gamacher beskytter benene mod frossen jord, mudder og slag, når hesten arbejder i hård vinterføre. Pasformen er afgørende. Et dækken, der gnider mod manke eller skulder, skaber nye problemer.
Hvornår gør et dækken mere skade end gavn?
Overdækkening er lige så udbredt som underdækkening, og den opdages sjældnere. En hest, der sveder under dækkenet, bliver ikke varmere. Den bliver våd indefra, og fugtig pels isolerer dårligt. Når hesten så falder til ro, kan den hurtigt blive kold. Samtidig kan et for varmt dækken presse pelsen flad, så hestens eget naturlige isoleringslag ikke virker.
Typiske fejl er:
- At vælge dækken efter morgenens temperatur og glemme, at dagen bliver mildere.
- At lægge et tykt dækken på en hest med fuld, ukippet vinterpels.
- At bruge det samme dækken hele vinteren, uanset vejret.
- At lade dækkenet sidde på en våd hest efter arbejde.
- At dække efter, hvad man selv fryser, frem for hvad hesten viser.
Overophedning ses som svedige områder under manke, skuldre og bryst, hurtigere vejrtrækning eller en hest, der virker træt og urolig. Opdager du det, skal dækkenet af eller skiftes til en lettere vægt.
Sådan tjekker du under dækkenet
Dækkenet skjuler det, du ellers kan se, så du skal mærke efter. Det tager under et minut:
- Stik hånden ind under dækkenet ved manken og bag skulderen.
- Mærk om huden er tør og lun (godt), fugtig og varm (for meget dækken) eller kølig (for lidt).
- Tjek flanken og mellem forbenene, hvor sved opstår først.
- Læg mærke til pelsen. Er den klistret eller presset, har hesten været for varm.
- Tag dækkenet af mindst en gang om ugen, og tjek for gnavesår, hævelser og vægttab.
Vægttab opdages let for sent under et dækken. Mærk efter ribben og rygsøjle, og vurder hestens huld med hænderne, ikke kun øjnene.
Daglige rutiner, der erstatter fast temperaturgrænse
Der findes ikke en gradtal, der passer til alle heste. Det, der virker, er en fast rytme af tilsyn, hvor du sammenligner din hest med sig selv fra dag til dag. Prøv følgende:
Morgen og aften: tre faste greb
- Se: Hvordan står hesten? Er pelsen rejst, er halen presset ind, søger den ly?
- Mærk: Ørebase, manke og flanke. Er varmen den samme som i går?
- Tjek vand og foder: Er vandet frosset? Har hesten adgang til grovfoder nok? Kulde øger behovet for energi, og frossent vand kan hurtigt give problemer.
Ved vejrskifte
Tjek vejrudsigten for både vind og nedbør, ikke kun temperatur. Skift dækken, hvis vejret ændrer sig markant, og tag det af, når solen kommer frem. Noter gerne, hvilket dækken du brugte, og hvordan hesten havde det. Så opbygger du dit eget erfaringsgrundlag.
Hvem skal have ekstra opmærksomhed?
Ældre, klippede, tynde og syge heste bør du tjekke oftere. Er du i tvivl om hestens huld, helbred eller behov, så spørg din dyrlæge. Dyrenes Beskyttelse og Landbrugsstyrelsen har desuden vejledning om, hvordan heste skal holdes, herunder adgang til læ og foder året rundt.
Opmærksomhed er en vane, der kan trænes
At aflæse en hest handler om at lægge mærke til små forskelle, før de bliver store problemer. Det er den samme færdighed, som gør dig bedre til at mærke din egen krop: at opdage træthed, spændinger eller kulde, før de tager over. Hesten lærer dig tålmodighed, for den siger sjældent noget højt.
Gør tilsynet til en fast rutine, og lad hestens signaler guide dig frem for et tal på termometeret. Så bliver beslutningen om dækken, læ og foder baseret på observation, ikke gætværk, og din hest har det bedre gennem hele vinteren.
